Menu

Udendørssæsonen går på hæld

image
30. september 2026 kl. 15:47

Den sidste uges tid af september har været nådig og sendt solskin ned over os, men inden længe rammer efteråret for alvor, og det er derfor snart tid til at lukke vores udendørsbaner ned for i år. 

Banerne i Havnen
Indtil mandag i uge 43 holder banerne i Havnen åbent, så det er muligt at booke dem i efterårsferien i uge 42. 

Caféen i Havnen 
Frem til og med den 7. oktober holder caféen i Havnen åbent fra 9.30-17.30, hvorefter der bliver lukket ned for vinteren. 

Omklædningsrum og toiletter
Fra den 8. oktober er det ikke længere muligt at benytte omklædningsrum eller toiletterne. 
Der vil dog fortsat være en udendørs hane med drikkevand på bagsiden af huset ved Bane 3, og der forefindes offentlige toiletter ved Hellerup Havn (Strandparksvej 38)

Anlægget Hartmannsvej ved Pavillonen
Bane 11-12 lukkes mandag i uge 41. 
Bane 13-14 lukkes mandag i uge 44. 
Bane 10 og Centre Court lukkes mandag i uge 45. 
Bane 7-8 holder åbent, så længe vejret tillader det. 
Bane 9 holder åbent hele året og lukkes kun, hvis den vurderes til ikke at være spilbar - primært ved sne og frost. Bane 9 har også fået en opgradering på lysanlægget, så vores Red Plus bane er nu også klar til den mørke tid. 
- Lyset på banerne tændes ved eltavlen ved Bane 7. 

Toiletterne og vandhanen ved Pavillonen vil også fortsat kunne benyttes. 

Vi takker for en fantastisk udendørssæson og glæder os til at se jer alle indenfor i hallerne på Hartmannsvej. 
/HIK Administration & Drift 

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse.
Luk