Det er med stor sorg at måtte meddele at Torben Ulrich er gået bort. Torben blev født i 1928 og oplevede dermed 95 glorværdige år fyldt med tennis, musik, eventyr og meget andet. Og en hel del af disse år, tilbragte han her i HIK.
Torben var og er stadig et af de største tennistalenter Danmark endnu har set. Venstrehåndsgeniet repræsenterede Danmark i mere end 100 Davis Cup-kampe, var i absolut europæisk topklasse både i single og double, King’s Cup vinder, fransk indendørsmester og verdens mest vindende veteran. Han deltog i alle fire grand slam-turneringer, hvoraf han som sit bedste resultat nåede til fjerde runde i single. I 1959 nåede han hele vejen til semifinalen ved Wimbledon og hans højeste placering på verdensranglisten opnåede han i 1973, hvor han lå nummer 96.
Når Torben udfoldede sig på tennisbanen var det svært at fjerne blikket og når han fortalte om sin nærmest filosofiske tilgang til tennisspillet, var det svært ikke at lade sig både forundre og beundre. For Torben handlede det nemlig om at fjerne fokus fra den vundne matchbold og i stedet fokusere på matchens helhed. Torbens leg med tennisbolden skulle være show og sjov, filosofi og fjant, æstetik og ægte boldglæde.
Mange gode historie knytter sig til Torbens tenniskarriere. Bl.a. dengang han ved DM-semifinalen d. 30. juli 1966 gik op til nettet og sagde tak for kampen til Carl Edward Hedelund, på trods af at Torben førte 6-2, 1-0 og 40-15. Han havde nemlig ikke tid til mere og scratchede, fordi han ville hjem og se VM-finalen i fodbold mellem England og Tyskland. En historie der på alle måder illustrerer Torbens legende og lette væsen. En sand fornøjelse at være i nærheden af.
Torben var en del af dansk tennis’ såkaldte guldalder tilbage i 1950’erne, hvor han sammen med sin bror Jørgen Ulrich dominerede verdensscenen – og det med HIK som sin hjemmeklub. Torben spillede for HIK’s førstehold i en lang årrække, hvor mange succeser og sejre blev opnået. Ligeledes repræsenterede han også HIK ved den traditionsrige Gregory Cup, hvor han var med til at hive det flotte sølvtrofæ med hjem til klubben. Også her knytter sig gode historier. Bl.a. dengang hvor HIK’s holdkaptajn, Claus Storm Pallesen havde stort besvær med at overtale Torben til at spille så tidligt som kl. 11:00 søndag formiddag: ” Jeg kan ikke spille før kl. 12:00.” sagde Torben. ” Jamen skal du da noget andet?” havde Claus svaret. ” Næh, men jeg kan ikke spille før kl. 12:00.” Det lykkedes at få Torben overtalt til at stille til start, dog blev det en svær start på kampen og Torben tabte første sæt og kom bagud 5-1 i andet. Men så snart kirkeklokkerne ringede ved Messiaskirken kl. 12:00, vendtes det hele på hovedet og Torben spillede pludselig op til sit bedste, tog 13 partier i træk og vandt kamp. Efter kampen henvendte Torben sig til sin holdkaptajn: ” Jeg sagde jo, at jeg ikke kunne spille før 12:00.”
Torben går over i historiebøgerne og vi i HIK er stolte af at han har været en stor del af vores.
Tak for minderne, tak for historierne.
Æret være hans minde.
