Menu

Seniorbredden indtager La Manga

image
21. april 2022 kl. 10:03
Så kom dagen endelig! Den årlige tur til La Manga for klubbens seniorer har fik luft under vingerne, da lidt over 60 glade og forventningsfulde HIK spillere og trænere fløj til sydens troper, tirsdag eftermiddag. Nærmere bestemt går turen, traditionen tro, til La Manga Club i det sydlige Spanien, hvor der venter deltagerne masser af god tennistræning og socialt samvær de næste par dage.
Anlægget råder over 28 tennisbaner udover en række af andre sportsfaciliteter, så der er masser af plads at boltre sig på! Turen er en form for optakt til udendørssæsonen og en forberedelse til at vi endelig kan komme på grusbanerne og spille igen, når deltagerne igen har dansk jord under fødder - hvis ellers det danske forår atter sig og tillader åbning af banerne.
Turen byder på fire dage med tennis og programmet består af to daglige træningspas på 8 baner. Efter turen er alle helt klar til at tage hul på udendørssæsonen i HIK.
Vi ønsker alle en god tur! 
Luk