Menu

Medaljerne skal fordeles - optakt til weekendens store finale

image
25. marts 2022 kl. 14:41

Efter en hård og svær sæson lykkedes det både vores damer og herrer at kvalificere sig til slutspillet og i weekenden skal slaget så slås. Traditionen tro kan man roligt forvente høj intensitet og kamp til stregen, når spillet serves igang på KB's anlæg. Helt ekstraordinært er det at vi er repræsenteret på både dame og herresiden, hvilket allerede er noget vi som klub kan være stolte over. 

Vi stiller stærkt hold hos damerne, bestående af Berta Passola, Martha-Elisa Stemann, Caroline Dandanell Lindal og Frederikke Pape. Selvom holdet er ungt er det stadig et hold, som vi tror på har evnerne til at hive en sejr hjem til HIK:

" Det bliver en rigtig spændende weekend. Vi er underdogs, men vi har overrasket før og vi håber på at vi kan finde noget ekstra frem, når vi står på banerne. Det skal der nemlig til for at vinde medaljerne." fortæller, cheftræner Michael Tauson.

På herresiden har vi ligeledes et par skarpe spillere linet op. Filip Bergevi, Valdemar Pape, Thomas Kromann og Christoffer Kønigsfeldt er max klar på at tage udfordringen op mod KB:

" Herrerne har værdifuld erfaring fra tidligere, og det er netop den erfaring, der skal trækkes på, hvis vi skal videre og kæmpe om guldet." siger Michael Tauson.

Damerne skal i ilden kl. 9:00 og herrerne kl. 14:30. Vi opfordrer alle HIK tennis fans, til at møde op og heppe vores fantastiske spillere til en sejr! Der er gratis entre.

Vi ser frem til et brag af en afslutning og ønsker vores spillere al held og lykke!

Luk