Juniorer har en fest til juniorarrangementerne - skal du med til næste junioraften?
Der er godt gang i fællesaktiviteterne på juniorsiden. I uge 9 inviterede juniorudvalget til gå-på-weekend tennis, hvor 25 spillere i forskellige aldre deltog. Der var masser af glade børn, der så ud til at hygge sig med deres tenniskammerater og vi skylder en stor tak til alle de juniorerne og forældrene, der støttede op om arrangementet og sørgede for god stemning!
De yngste juniorer spillede med skumbolde og lavede øvelser der var tilpasset deres alder sammen med Mariami, mens de ældste spillede doubler der kyndigt blev coachet og vejledt af Rigmor Kofmann. Derudover var der også tid til at give sig i kast med at forsøge at slå rekorden i at få bolden over nettet flest gange. Det blev til tæt løb i konkurrencen, men i sidste ende blev aftenens rekordholdere Celeste Deichmann og Valdemar Ditlev Jørgensen, som formåede at slå bolden over nettet, hele 340 gange. Godt gået!
I dag har Juniorudvalget sendt en ny invitation ud til det kommende juniorarrangement, der løber af stablen d. 1. april kl. 17:30-21:00. Arrangementet går under temaet Pro-Am Junioraften, hvor HIK's elite, danske mestre, tidligere Grand Slam spiller og 1. holdsspillere vil komme forbi og spille tennis med juniorerne. Et festligt arrangement, der binder klubbens spillere sammen på tværs af aldersgrupper og niveauer! Læs hele invitationen og find tilmelding her: Invitation til Pro-AM Junioraften
Vi kan altid bruge flere hjælpende hænder, så hvis du har tid og lyst eller måske brænder inde med gode ideer til kommende arrangementer, er du velkommen til at skrive til juniorudvalget@hik.dk