Information om emner der blev drøftet på tennisudvalgsmødet d. 2.2, 2022
Opfølgning fra Tennismødet d. 24.1
Udvalget samlede op på tennismødet og drøftede hvordan stemningen blev oplevet blandt de næsten 300 fremmødte, hvilket i sig selv var imponerende. Baggrunden skyldes givetvis kampvalg om tennisformandsposten samt et mistillidsvotum, der var blevet stillet til senioreliteformanden. På den baggrund var der stor glæde i udvalget over, at der var blevet tilkendegivet et stort mandat til det siddende udvalg og at der nu er en god platform at arbejde ud fra.
Forældre henvendelser/-klager
De forskellige forældre henvendelser, der presser organisationen, specielt trænerne blev drøftet.
Ny struktur
Der er en ny strukturen på vej som vil gælde for pr. 1 maj 2022. Denne skal kommunikeres tydeligere ud, så alle forstår den, hvilket bl.a. vil kunne ses på hjemmesiden. Kriterierne for hvornår spillerne placeres i de forskellige afdelingerne skal ligeledes kommunikeres ud.
Padelbanen
Aflåsning af Padelbanen tages op på bestyrelsesmødet.
Trivselsundersøgelsen 2020
Der udarbejdes en plan for opfølgning på trivselsundersøgelser 2020i HIK Tennis. Det blev besluttet at gennemføre en overordnet trivselsundersøgelse til efteråret 2022
Trænerfeedback
Der vil blive udarbejdet en simpel feedback survey af trænerne, så de kan få tilbagemeldinger på hvordan de opfattes som trænere og derved kan arbejde på at blive endnu bedre.
Nye trænere
Status omkring de kommende trænere: Tomas Biernacki fra Sverige og Andrew Fisher fra England blev kort vendt. Tomas starter 1. marts på 2 dage/ugen og går på fuldtid 1. juni, mens Andrew kommer til klubben når opholdstilladelsen er på plads, hvilket tager omkring 4 måneder. Der vil inden længe komme mere information ud om de to trænere.
Kommunikation
Udvalget ønsker mere kommunikation og transparens omkring, hvad der foregår i klubben, herunder hvad der tages op af emner på tennisudvalgsmøderne. Det blev besluttet at klubchefen laver et lille skriv til klubbens medlemmer, så alle kan følge med i hvad der tages op på tennisudvalgsmøderne. Derudover vil der komme hyppigere nyhedsbreve, som viser hvad der er sket i klubben og hvad der vil komme til at ske fremover af spændende ting.