Menu

Holdånd og kampgejst er nøgleordene i weekendens turnering

image
27. januar 2022 kl. 16:02

I weekenden går det løs igen. Endnu en gang skal vores elite damer og herre i aktion og denne gang finder nogen af festlighederne endda sted i vores egne tennishaller her i HIK. Vi går ind i nogle meget spændende sidste runder af grundspillet i eliteserien og der er meget at se frem til:

" Damerne har spillet rigtigt godt og fortjent fået spillet sig til mange vigtige point, hvilket betyder at de er med i kampen om medaljeslutspillet. Så vi skal ud og kæmpe og vise samme spilleglæde, fokus og HIK ånd i de sidste tre spillerunde, som har været vores varemærke i de første fire runder." udtaler cheftræner Michael Tauson.

Damerne møder Lyngby ude på lørdag kl. 12.00. Vi ønsker dem al held og lykke! 

Vores herrer har derimod været præget af en del udfordringer, der har medført at man på skift har manglet spillere og derfor ikke har kunnet stille op med den stærkeste opstilling. Derfor er der også meget der står på spil i weekendens turnering: 

" Det betyder at vi må kigge nedad og kæmpe for ikke at rykke ned. Vi kan selv afgøre det, men det kræver at vi kæmper, slider og viser vores stærke holdånd. Og derudover er det selvfølgelig vigtigt at vi kan stille i stærkeste opstilling i de sidste 3 spillerunder." fortæller Michael Tauson og fortsætter: " Vi tror på det! Men det bliver ikke mange individuelle kampe i holdkampene, der kommer til at afgøre det."

Herrerne spiller hjemme på søndag kl. 12.00 mod Lyngby.

Pøj pøj til alle spillerne. Vi hepper på jer! 

 

Luk