HIK Tennis er blevet en UTR klub
Som noget nyt kan HIK Tennis nu kalde sig for en UTR klub. En nyhed vi har glædet os til at dele med jer! UTR er en form for rating system, der kan sidestilles med handicapsystemet i golf. Spillere kan altså forbedre deres niveau ved at spille og hertil kan man sammenligne spilleniveau på globalt plan, samt på tværs af alder og køn. Hensigten med denne form for rating, er at skabe flere jævnbyrdige kampe, hvor man kan møde spillere på samme niveau som sig selv. Konceptet er særdeles udbredt i USA, og vinder langsomt terræn i flere og flere lande. HIK Tennis er derfor glade for at være med til udbredelsen af konceptet, som vi tror på kan styrke både klubben og tennissporten generelt.
At HIK Tennis nu er blevet en UTR klub, betyder helt konkret at der nu vil blive mulighed for at udbyde flere nye træningstilbud og turneringer, hvor forbedringen af eget niveau er i fokus. Derudover vil tiltaget også tilføre mere økonomi til tennisafdelingen.
Hvis du er yderligere interesseret i at blive klogere på konceptet og hvad det betyder for HIK, så har UTR inviteret til et informationsmøde tirsdag d. 22/2 kl. 20.00. Her vil de fortælle nærmere om ratingen, platformen og de mange aktiviteter, som er planlagt i år, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Mødet er virtuelt og foregår via Zoom og kan tilgås på følgende link: https://us02web.zoom.us/j/87032804540