Fie Astrup kåret som verdensmester!
I sidste uge blev der spillet individuelle mesterskaber i Manavgat, Antalya, Tyrkiet. Det blev til en ganske storslået turnering set med HIK briller på. Vi kan nemlig endnu en gang prale af at have en verdensmester i klubben.
Fredag lykkedes det nemlig HIK'er, Fie Astrup, sammen med makker Michelle Oldham at hente VM-titlen i WD50+ ved en overbevisende sejr i finalen med 6-1, 6-0 mod de schweiziske modstandere. En fantastisk bedrift!
Fie har i løbet af indendørssæsonen været på vores elitedamers holdkort flere gange og har også her leveret ganske flotte resultater. Hun har desuden netop vundet DM guld i dame double +50, hvor hun sikrede metallet sammen med vores alle sammen Berit Sørensen.
Et stort tillykke med den flotte titel til Fie fra hele HIK.