Menu

Et stjernefrø skifter til HIK. Byd velkommen til Andreas Cort

image
30. marts 2023 kl. 09:49

Et velkendt ansigt som har trænet i HIK on-off, men som har haft licens andets sted skifter nu til HIK. Det drejer sig om 13 årige Andreas Philip Cort Maleeva Hansen der i den grad må siges at være en af de helt store spillere der er på vej. Andreas er nr. 1 i U14 i Danmark, og var den bedste spiller i Norden til Nordisk Mesterskab for landshold i 2022. 

Andreas har repræsenteret Danmark på landsholdet af flere omgange ved både NM og EM og vundet flere Tennis Europe-turneringer i både single og double. 

Det som i særdeleshed kendetegner Andres er hans målrettethed og den disciplin han går til træningen med. Han deltager i al den træning han har mulighed for, både på tennisbanen og i styrkelokalet. Han er en af de første som tilmelder sig, hvis vi tilbyder ekstra aktiviteter ved siden af træningen for Andreas jagter alle marginaler i bestræbelserne på at blive den bedste. Derudover er han en god og opmærksom kammerat, der gerne stiller op for at deltage i sociale aktiviteter med sine medspillere.

Selvom Andreas kun er 13 år ligger han allerede nr. 60 i Danmark på den danske senior-rangliste og det vil ikke undre os, hvis vi snart ser ham på vores 1. seniorelite hold allerede i udendørssæsonen med den udvikling han har lagt for dagen.

Vi er glade for at være med på hans rejse og at det nu for alvor bliver med HIK logoet på trøjen.

Hjertelig velkommen til HIK, Andreas!

Luk