Menu

DM for Tennisveteraner starter på søndag I HIK

image
31. juli 2025 kl. 14:48

DM for Tennisveteraner 2025 foregår på hjemmebane i Hellerup Idræts Klub!

HIK glæder sig til at byde velkommen til årets største DM for tennisveteraner den 3.-9. august 2025 – og det hele foregår på vores egne baner i HIK.

Turneringen samler intet mindre end 354 deltagere – heraf hele 63 dedikerede HIK’ere! Mange spiller endda i flere rækker. Alle kampene finder sted ved vores Pavillon-anlæg, hvor vi satser på høj sol og god tennisstemning hele ugen. Hvis regnen kommer, rykker vi dog ind i hallerne på Hartmannsvej (husk rene indendørssko hvis du vil se kampene indenfor).

 

Du kan se det fulde kampprogram her

 

Kom ned og mærk stemningen.

Vi opfordrer alle medlemmer til at lægge vejen forbi, heppe på de mange HIK’ere og nyde masser af spændende tennis på hjemmebanen. Din opbakning betyder meget for spillerne.

Tirsdag den 5. august kl. 18 inviterer vi desuden til grillaften i Restaurant HIK. Tilmelding til Berit Lund Sørensen på berithik@icloud.com senest mandag den 4. august kl. 16.

En kæmpe tak til Danske Tennisveteraner, til Niels Emery og det energiske team for at stable et fantastisk arrangement på benene.

 

Vi glæder os til at se mange af jer på anlægget.

 

Læs artikel omkring rekorddeltagelse ved dette DM 

Luk