Never 2 Late (N2L)
Træningens indhold
N2L træningen er til dig der ønsker at få pulsen op gennem sjov og inspirerende tennistræning. Sammen med dit hold, bestående af 4 spillere, vil du blive undervist i de fundamentale slag, såsom forhånd, baghånd, flugtninger, serv og det generelle spil. Der vil desuden være individuel instruktion, hvor der tages udgangspunkt i hver enkelt spillers niveau og fysiske forudsætninger. Holdene er inddelt i niveauer, så alle på holdet kan få det optimale ud af træningen. Træningen varetages af Michael Tauson, sammen med klubbens øvrige dygtige trænere.
Pris: 2288 DKK (efterår 2025)
Udover den almindelige N2L træning tilbyder vi:
- Senior Fitness: Tennisrelaterede fysiske øvelser i fitnessrummet og træning uden bold. Træningen har fokus på aldersrelateret cirkeltræning med øvelser til at styrke fysikken og forebygge skader. Max 8 deltagere.
Pris: 975 DKK
OBS: Der er ingen N2L træning i skoleferier.
Inddeling af hold
A-, B- og C-hold, samt Begynder- og AAA-hold (ingen blandede hold).
A: Solid motionist, kan holde spillet i gang og er teknisk velfunderet.
B: God motionist, men mindre stabil og teknisk sikker.
C: Mere ustabil, fungerer bedst i kurveøvelser. Har dog spillet min. et par år.
Begynder: Spillet mindre end 2 år eller helt ny.
AAA: Tidligere/nuværende elitespiller (veteran, serie 1-2, UTR ca. 5). Aldersopdeling 40+, 50+, 60+.
Hvis du er tilmeldt et hold på forkert niveau, flytter vi dig til et passende.
Tilmelding
Vi varsler på mail i forvejen, hvornår tilmeldingen åbner (hvis du oplever at du ikke får en mail fra os herom, kan det være fordi du ikke er tilmeldt mailinglisten. Dette kan du tjekke på halbooking.dk). Tilmelding og betaling skal ske online via hik.halbooking.dk. Log på som når du skal booke en bane, klik på Book Arrangementer ikonet. Klik på det ønskede hold, tilmeld dig og betal. Du får en bekræftelse på din tilmelding via mail og den vil også være synlig under Aktuelle tilmeldinger. Tilmeldingen er bindende.
Pladserne er personlige og tildeles efter først-til-mølle-princip. Der tages ikke højde for ønsker om at spille med ven/veninde. Du kan maksimalt tilmelde dig 2 N2L pladser (OBS! Fitness holdene tæller ikke med i dette. Du kan altså eksempelvis tilmelde dig 2 N2L hold og 1 fitnesshold).
Venteliste
Skulle du være så uheldig at du ikke nåede at tilmelde dig dit ønskede hold, kan du tilmelde dig ventelisten. Du tilmelder dig ventelisten via halbooking på det hold der hedder ”Venteliste N2L”. Husk at angive niveau. Betaling sker først såfremt du kommer på hold.
Skader
I tilfælde af længerevarende skader, kan du kontakte Michael Tauson på mail n2l@hik.dk, som vil sætte din plads til salg i halbooking. Afsættes pladsen får du 75% af resterende tilgodehavende ind på din bookingsaldo.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål efter at have læst dette infobrev, så tøv ikke med at kontakte Michael Tauson på n2l@hik.dk