Flotte præstationer til DM
HIK var til DM-ugen repræsenteret af Mille Mørk, Sara Børkop, Sofia Mortensen, Thale Myhre, Victoria Frederiksen og Andre Meinertz.
Tennistræner Mervana Jugic Salkic fortæller om oplevelsen ved DM-ugen.
"Det var en god tur med fremragende sammenhold og team-spirit gennem hele ugen. Vores spillere støttede hinanden på og udenfor banen, og det var fantastisk at se så mange dygtige HIK-spillere repræsentere klubben til Danmarksmesterskabet for seniorer," siger Mervana, der selv coachede og støttede spillerne hele ugen og bidrog til den gode stemning.
Lodtrækningen til turneringen betød desværre, at flere HIK-spillere skulle møde hinanden tidligt i turneringen.
Victoria Frederiksen mødte Sofia Mortensen i første rundt, og derefter skulle Sofia Mortensen møde Thale Myhre i ottendedelsfinalen. Thale Myrhe spillede en stærk turnering og nåede frem til kvartfinalerne, hvor hun blev besejret af klubkammerat Mille Mørk.
På drengesiden spillede Andre Meinertz en meget stærk kvalifikation og tilspillede sig meget fortjent en plads i hovedturneringen, hvor han desværre tabte første runde efter en eller stærk præstation.
Medaljer:
Sara Børkop spillede en flot single-turnering, der bragte hende i finalen, hvor hun desværre tabte, men med sig hjem har hun en flot sølvmedalje.
Mille Mørk kommer hjem med en bronzemedalje efter en meget stærk indsats.
I doubleturneringen gjorde Sara og Mille sig også positivt bemærket med meget stærke præstationer, og de nåede helt frem til finalen efter mange spændende kampe og hårdt tilkæmpede sejre. I finalen blev det desværre til et nederlag, så det blev til en meget flot sølvmedalje til pigerne.
Mervana Salkic glæder sig over de flotte præstationer og den læring, spillerne får med sig hjem fra DM-ugen.
"Overordnet set var det en meget positiv uge i Herning med mange gode kampe, værdifuld turneringserfaring og sammenhold. Vi kan som klub være meget stolte af vores spillere - de repræsenterede HIK på fornem vis på og udenfor banen. Tillykke til spillerne og hele HIK med et flot DM."



