Ser du med fra sidelinjen på tirsdag?
Foto: Jepser Edvardsen, Contineo
På tirsdag har vi en spændende kamp i vente for vores DS. De skal nemlig spille pokalkamp mod Ajax Liga damer på hjemmebane i Maglen kl. 20:00, og kampen er ikke kun interessant fordi det er en pokalkamp mod et stærkt hold som Ajax Liga damer, men også fordi man vil kunne se mange af de spillere som kommer til at tegne holdet for HIK i den kommende sæson. DS træner, Thomas Brønd, fortæller om kampen:
“ HIK vil bruge kampen til at påbegynde processen med at spille mange af de nye og unge spillere ind på holdet. Så man kan allerede fra på tirsdag begynde at sætte ansigt på spillere som ikke har været kendt på DS før.”
De skal selvfølgelig have en varm HIK velkomst, så sæt kryds i kalenderen på tirsdag kl. 20:00 og kom og hep med.