Så skydes holdboldsæsonen for alvor i gang.
Så er det ved at være tid til at komme ind i hallerne og støtte de mange dygtige håndboldhold, som udgør HIK håndbold.
Vores 1. herreseniorer tog hul på sæsonen i sidste weekend med en sejr på 27-26 over Furesø. De har sat retningen for mange gode oplevelser for sæsonen og ikke mindst for alle vores mange hold som tager hul på sæsonen den kommende weekend.
1. damesenior i 2. division sæsondebuterer søndag på hjemmebane i Maglegårdshallen kl. 14:30 mod Nykøbing F. Herrerne spiller samme tid og sted om lørdagen mod TMS Ringsted.
Kom ud i hallerne og støt op omkring vores mange dygtige hold.
Forza, HIK håndbold