Menu

Mulighed for oprykning til 1. division - kom og se damerne kæmpe for sejren!

image
17. marts 2022 kl. 11:47

På lørdag kan vores damer sikre sig oprykning til 1. division. 1. Dame Senior har efter en forrygende flot sæson og på lørdag er muligheden for at sikre sig oprykning til 1. division inden for rækkevidde. Damerne kan nemlig sikre sig den eftertragtede plads ved en første plads i 2. division, såfremt de hiver en sejr hjem på lørdag. I søndags spillede pigerne på udebane uafgjort, 30-30 mod rækkens nummer 2, HØJ, som også er det eneste hold, der kan snuppe oprykningspladsen fra os. HØJ har desuden i de forgange uger “smidt" en del point, hvorfor det er muligt allerede nu at sikre sig oprykning. 

Lørdagens modstander er Nykøbing, der i tirsdags spillede 28-28 mod HØJ, hvorfor kampen absolut kan forventes at blive spændende. Nykøbing er et godt hold, med en meget toneangivende og dygtig spiller på højre back. Den vigtigste opgave bliver at have styr på hende eller resten af holdet. Træner, Thomas Brønd, tror på en sejr, hvis pigerne lykkes med en af opgaverne. 

På udebane vandt vi med 4 mål, hvilket vi vil være mere end tilfredse med at gentage. Der er tre kampe tilbage i indeværende sæson og altså tre skud til at sikre oprykning. Det ville være intet mindre end forrygende, hvis det lykkes allerede på lørdag! Kom derfor i Maglen og støt vores fantastiske damer, så vi kan sikre rækkens 1. plads på lørdag.

Kampen spilles på lørdag den 19. marts kl 16:45.

Vi glæder os til en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse!

Luk