Menu

Hyggelig afslutning på sæsonen 2021/22

image Gustav og Jonas blev dette års Ekstra Ordinære for deres store indsats denne sæson
Esther Skibelund
19. maj 2022 kl. 12:23

I søndags var vi mere end 200 mennesker samlet i Maglen. Det er længe siden at det har været en mulighed, men hvor var det dejligt for fællesskabet. Alle årgange var repræsenterede fra mini til senior omend de yngste årgange fyldte mest i antal og lyd. Der var skøn stemning og god “larm i hallen, der er vist ingen tvivl om hvorfor HIK U11-afdelingen vandt den kæmpe Heppepokal til Frø Cup.

Hvert årgang uddelte priser, i form af t-shirts, til årets Humørbombe, Årets Opfinder, Årets Holdkammerat og Årets Fighter, og alle trænerne havde mulighed for at sende et par pæne ord med på vejen både til pris vinderne, men også til hele holdet. Det var skønt at se alle de dejlige håndboldspillere på podiet. Claus grillede og tryllede med kager - tak Claus for altid at hjælpe til!

I år havde vi hele 2 vandrepokaler at uddele, nemlig Årets Ekstra Ordinære og Årets Træner.

Årets Ekstra Ordinære blev givet til et makkerpar, nemlig Gustav og Jonas der ikke kun er trænere, men er kulturbærerer og KLUBmennesker med stort. Deres tilgang til foreningslivet er smittende på deres omgivelser hvilket er meget givende for HIK. Derudover har makkerparret arbejdet imponerende med vores U15D, så de håndbold-faglige kompentencer er også værd at fremhæve. Til næste år bliver parret splittet op, så det bliver spændende at se hvordan de kan give magi til 2 hold! Tillykke Jonas og Gustav. 

Årets træner blev vores 1. dame træner. Ikke kun fordi holdet rykkede op i 1. division, men hovedsageligt grundet måden de rykkede op på. Thomas har nemlig holdt fast i et positivt træningsmiljø, hvor alle bidrager til at sikre den langsigtede succes. Både for holdet og den enkelte, hvilket er noget vi hylder i HIK. Thomas er altid imødekommende overfor andre trænere og spillere i klubben, og giver også gerne en hånd med når der er behov, dette er også noget vi hylder i HIK. Vi ser frem til at følge HIK's damer i 1. division styret af årets træner! Tillykke Thomas!

 

Formand Mette Vestergaard benyttede også muligheden til at takke de trænere der stopper i HIK, vi ses forhåbentlig igen i en håndboldhal.

Vi i HIK håndbold, er glade for at det har været muligt at gennemføre sæsonen i år! Og trods ombygning af hallen har vi formået at skabe en dejlig ramme i Maglegårdshallen. 

Luk