Menu

Håndboldoptur på trods af drillende faciliteter

image
10. oktober 2022 kl. 12:10

Håndbold sæsonen er for alvor gået igang. Maglen er i byggerod og lyset driller, men glæden ved at spille turneringskampe holder vi fast i. 

Der har været fuld fart på håndboldene i den forgangene uge og weekenden, hvor nærmest alle børne- og ungdomshold har spillet kampe. Flere nye HIK´er har fået debut i den blå/hvide trøje og vores døm-selv dommere kom for alvor i aktion. Alt i alt har ugen bragt mange skønne timer i hallerne og vi glæder os over at håndboldaktiviteten i HIK lever i bedste velgående, selvom vi er udfordrede af Maglens ombygning. 

Da lyset driller i vores sædvanlige hule - Maglen - valgte vi at rykke HS og DS samt U19P kampene i den forgangne uge til andre haller. Det er ikke utænkeligt at dette kan ske igen, for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så hold godt øje med vores Facebook og Instagram side, hvor vi vil holde jer opdateret efter bedste evne. 

HS og U19P lod sig dog ikke kimse af kampenes nye spillested, og kvitterede begge to med flot spil og intense fighte der i sidste ende resulterede i to HIK sejre. HS har således vundet 3 ud af 3 kampe og ligeledes har U19P vundet 2 ud af 2 kampe - en god start på sæsonen og vi er svært begejstrede på begge holds vegne. 

De resterende HIK hold har spillet i Maglen og selvom vi har været mere spredt end vi plejer, har glæden været stor og når man tænker tilbage på samme tid sidste år, hvor Corona gjorde det langt mere besværligt at holde liv i turneringerne, er vi glade for at kunne spille på trods af udfordringer på vores faciliteter. Vi klarer det storartet og både trænere og spillere er sande omstillingsparate helte, der i den grad udviser tålmodighed uden lige. Tak for det!

Vi glæder os til at følge alle vores skønne håndboldspillere i den kommende tid

Luk