Menu

En hyldest til vores unge hjælpetrænere

image
06. april 2022 kl. 12:18

I HIK ønsker vi at udvikle vores spillere som både håndboldspillere og mennesker. Et af vores initiativer er at give vores ungdomsspillere muligheden for at være trænere på vores børnehold. Når arbejdet bærer frugt bliver vi så stolte og glæden er derfor særligt stor, når Trille Trolle og Mini spillerne udviser stor glæde for deres ungdomstrænere, og vi modtager nedenstående hilsen fra holdet:

" I lørdags gav håndbold trille-Trolle børnene en særlig hilsen til de to ungdomstrænere Rosa og Benedicte fra U15P, som har været med fra start i efteråret 2021. Pigerne har også trænet på mini. De har været med på gulvet - i legene, som praktiske hjælpe, med ansvar for træningsstationer osv. Når der har været afbud fra trænere, så har de klaret træningen selv med meget stor ros fra forældrene. 

En læring som pigerne både kan have glæde af, hvis de fortsætter som hjælpetrænere i HIK, og en læring de kan bruge videre i livet. HIK og de mindste håndboldspillere har i hvert fald haft stor glæde af pigernes indsats. Tak for det! 

Og så er det jo dejligt at se, at to nye piger har meldt sig på banen som ungdomshjælpetrænere - Svea og Josefine fra U13P. Fantastisk at HIK håndbold også satser på at udvikle egne trænere! “Vi er hvide, vi er blå…💪🏻🤍💙” "

Tak for jer Rosa, Benedicte, Svea og Josephine! 

Luk