Menu

En blandet start for damerne

image
20. januar 2022 kl. 16:24

Damernes sæson startede op i søndags hvor 1. pladsen skulle forsvares. Pigerne og Thomas Brønd var klar til at tage imod Rudersdal i den første kamp siden 5. december. En kamp der er blev set frem til med spænding, idet pigerne har haft mere en end måneds pause.

Spillet var lidt svingende, og præget af den lange pause, men efter vi kommer op i omdrejninger trækker pigerne en sejr i land på 8 mål, 33 - 25. Endnu en gang viste Maglen sig som et uindtageligt fort og vores 1. plads blev forsvaret.

Godt tanket op med selvtillid efter søndagens gode start på 2. halvdel af sæsonen, mødte holdet kampklare op i Roskilde i tirsdags til endnu en kamp i HIK trøjen. Desværre endte kampen med et nederlag på 9 mål, 36 - 27, hvilket rent faktisk var fortjent. Roskilde stillede op med et stærkt rutineret hold, mens vi ramte et meget lavt bundniveau: "Forsvaret ramte ikke noget, vi havde ingen redninger og begik de samme fejl flere gange i træk, og så er det svært at vinde håndbold kampe." udtaler træner, Thomas Brønd. 

Vi kan konstatere at sæsonen ikke er startet op som ønsket og har kniven for struben hvis vi skal gøre os forhåbninger om en oprykningsplads. Vi kan dog heldigvis selv afgøre det, takket være en formidabel efterårs sæson. Første skridt i genrejsningen er på søndag mod Furesø, som gæster Maglen kl 14.00.

Furesø er et godt hold, som lige før jul har skiftet træner. Den første kamp vandt vi med tre mål på udebane, og vi forventer en lige kamp, hvor vi i den grad skal bevise over for os selv, at vi stadig har niveauet til at være med i toppen af rækken. Furesø består af spillere, som har spillet sammen i lang tid og kan finde hinanden i en hal uden lys, så det bliver på ingen med en nem opgave. Forventningen er at pigerne og Thomas vil revanchere skuffelsen fra Roskilde-kampen, og vil komme med et kæmpe modtryk, som gerne skulle udmønte sig i en sejr!

Derfor en opfodring herfra: kom forbi Maglen på søndag kl. 14.00 og se damerne rejse sig igen. Vel mødt! 

Luk