Menu

Damerne gør flot comeback i sejr over rækkens tophold

image
24. oktober 2022 kl. 13:32

Sikke en weekend! HIK var i den grad på toppen i lørdags. Fodboldafdelingens HS1 lagde ud med en sejr over Thisted FC, stærkt efterfulgt af en flot sejr til håndboldafdelingens damesenior. Sådan!

Forventningerne til sejr i DS's kamp mod topholdet Bjerringbro var ikke just høje, da damerne løb på banen inden kampstart:

" Kampen mod Bjerringbro, var en kamp som vi på papiret ikke skulle vinde. Den var gratis så at sige." fortæller træner, Thomas Brønd.

Kampen fløjtes i gang og i en god rum tid er HIK ganske godt med i kampen. Efter godt 15 minutter af første halvleg begynder Bjerringbro dog at trække fra og ved pausen står det 15-20 til udebaneholdet. 

" I pausen snakkede vi om vores gameplan og hvordan vi skulle få den ført ud i livet. Vi mindede os selv om, at vi intet havde at tabe." fortæller Brønd og fortsætter:

" Som sagt så gjort. Vi spiller en næsten fejlfri 2. halvleg, vi står piv godt i forsvaret og vi får os bragt i de situationer, som vi gerne vil og er bedst i. En god kamp, hvor vi ikke nødvendigvis spiller drømmebold, men rammer en godt niveau og kæmper r... ud af bukserne. Hertil hjælper det også at Stine i målet står en super kamp, og at de spillere som er på banen og kommer ind i løbet af kampen, løser de opgaver de står overfor perfekt." afslutter Brønd. 

Kampen ender 34-31 til HIK og de medfølgende point, sender HIK damerne fra en sidsteplads til en 7. plads. Et ryk som luner særdeles godt!

Stort tillykke med sejren! Damernes næste kamp spilles lørdag d. 12. nov. kl. 14:00 mod TMS Ringsted på udebane. 

Luk