Bjørnebold (U3-U4)
I HIK vi vil være gerne være til for alle aldre - også for de mindste. Derfor tilbyder vi nu HIK Bjørnebold for børn fra U3-U4. Træningen tager udgangspunkt i sjov, leg og den gode oplevelse ved at bevæge sig sammen med mor og far. Motorisk udviklende lege og baner skaber rammen for det konkrete indhold af træningen, som varetages af Frida Kofoed Christensen. Frida har masser af erfaring på området, da hun gennem de sidste seks år har arbejdet med børn i alderen 2-4 år, og er særligt skarp på motorisk udvikling.
Bjørnebold arbejder med de 18 grundbevægelser, og du kan derfor bl.a. glæde dig til at skulle kravle, løbe, trille og hoppe - og ikke mindst få lidt sved på panden og gode oplevelser sammen med dit barn. Der vil også være bolde og mål, så børnene på en legende måde kan stifte bekendtskab med fodboldspillet.
Træningstider:
Vi træner hver søndag året rundt med undtagelse under skolernes ferier. I vinterhalvåret (midt oktober til slut marts) er vi indendørs og resten af sæsonen er vi udendørs.
Årgang 2022: Søndage kl. 09:00-10:00 (Hellerup skole)
Årgang 2021: Søndage kl. 10:00-11:00 (Hellerup skole)
Årgang 2020 (U5 - link til holdside Klik her): Søndage kl. 11:00-12:00 og onsdag 16:15-17:30
De første to gange deltagelse vil være gratis, hvorefter det vil koste 1000kr pr. halvår i kontingent. Vi vil både før og efter træning være behjælpelige med tilmelding, så det foregår så problemfrit som muligt.
Vil du være med? Så henvend dig til Glenn Elton Hvidt på gh@hik.dk
Vi glæder os til at byde jer velkommen!