Menu

Kick Off - vi er klar til at kæmpe for HIK

image
13. marts 2025 kl. 09:35

Der blev hygget og snakket fodbold for alle pengene, da HIK afholdt det årlige Kick Off arrangement for sponsorer, spillere, støtter og venner. Denne gang blev det køkkenfirmaet Ballingslöw, der var vært for et glimrende arrangement, hvor ”Prinsessens Lækre bag” stod for skøn og sports-venlig mad.

Inden cheftræner Daniel Simacon og anfører Emil Thomsen fik nærgående spørgsmål fra gæsterne, berettede Henrik Witt om sit arbejde fra det flotte show-room i Holbergsgade i København mens Anders Donatzksy kunne berette om Prinsessens Lækre Bag’s målrettede arbejde fra Kildeskovshallen i Gentofte. Prinsessens Lækre Bag er vores nye restauratør til hjemmekampene og vi kan garantere, at det hele får et løft til kampene i foråret og i fremtiden. 

Afslutningen på aftenen var ”Forårets Tipskupon”, som krævede mere end almindelige gode evner til at forudsige resultater. Hovedpræmien, der uddeles efter de kommende 5 kampe inden slutspillet, er et ophold for to på et af Brøchner Hoteller i København. 

Tusind tak til Ballingslöv og Prinsessens Lækre Bag for den store støtte og til vores hovedsponsor Søren Brøchner for endnu engang at bakke op til vores Kick Off – det er efterhånden 7. år i træk. 

En god og hyggelig HIK tradition.

Luk