Menu

17-årig skriver HIK-historie

image Yngste kontraktspiller i HIK's historie
28. marts 2025 kl. 09:36

HIK skriver kontrakt med 17-årigt stortalent

 

HIK har skrevet kontrakt med den 17 årige angriber Johannes Kallerup Jepsen, der er topscorer på klubbens U17 hold, men som har været med på HIK’s 1. senior hen over vinteren. Den unge spiller har gennemgået en forrygende udvikling, siden han kom til klubben sidste sommer og har gjort sig bemærket med sin flid og målnæse.

Det er første gang, at HIK skriver kontrakt med så ung en spiller, men det bliver sandsynligvis ikke sidste gang fortæller sportschef Per Frimann

”Der laves et utroligt godt stykke arbejde på vores akademi, og der er virkelig mange dygtige spillere i klubben. Ungdomskontrakter er en ny vej at betræde for os, men det er det rigtige at gøre med det potentiale, der er i ungdomsafdelingen”

Johannes Kallerup Jepsen er én af flere unge spillere, der hen over vinter og det tidlige forår har gjort det virkelig godt på 1. senior. Således gav HIK for nylig debut til en anden 17 årig spiller, nemlig midtbanespilleren Asger Søgaard. 

”Der har været mange oppe og prøve kræfter med seniorfodbolden og alle har efterladt et super godt indtryk. Nogle af dem vil få debut på 1 senior i løbet af foråret – selv om de også kommer til at spille med deres jævnaldrende kammerater i 1 division for U19 og U17”.    

Luk